Fortrydelsesret ved køb af andelsbolig | Danske BOLIGadvokater
Rådgiverportalen

Fortrydelsesret ved køb af andelsbolig

07.10.2024 08:11:26

 

Spørgsmål:

Gælder den normale fortrydelsesret på seks dage også ved køb af andelsbolig. Forstået på den måde, at man seks hverdage efter underskrivning af købsaftale er bundet af handlen? Og i hvilke tilfælde kan man alligevel komme uden om handlen?

Svar:

Fortrydelsesretten på 6 hverdage gælder også ved køb af andelsbolig. Fristen begynder at løbe fra den dag, hvor køber har modtaget sælgers accept af købstilbuddet.

At fortryde handlen medfører imidlertid, at der skal betales en godtgørelse til sælger på 1 pct af boligens pris.

Køber kan i øvrigt ophæve handlen, hvis der er væsentlige mangler og/eller foreligger væsentlig misligholdelse af parternes aftale. Derudover har køber ifølge andelsboligforeningslovens ret til at hæve handlen, hvis købesummen overstiger maksimalprisen.

Jeg vil anbefale dig at drøfte dette forhold med en boligadvokat, såfremt du mener, at det kunne være tilfældet.

Med venlig hilsen
Cecilia Nakskov Veistrup
Advokat (L)


TILBAGE

Spørg BOLIG-brevkassen

Søg i brevkassen

Køb bolig
Sælg bolig
Andelsbolig
Sommerhus
Nybyggeri/ombygning
Leje
Erhverv
Tvangsauktion
Ejerforhold
Dokumenter
Fejl og mangler
Økonomi
Diverse