Hund i ejerlejlighed | Danske BOLIGadvokater
Rådgiverportalen

Hund i ejerlejlighed

28.01.2020 13:27:57

 

Spørgsmål:

Hej.

Jeg har købt en ejerlejlighed, hvor man må have en hund. Vi har to små bomuldshunde.

Inden vi købte talte vi med ejerforeningsformanden, som sagde at vi bare skulle købe og flytte ind med vores to hunde, for der er andre, der har to dyr.

Nu er vi ved at flytte ind og naboerne nærmest overfalder os og siger, at der kun må være en hund.

Mit spørgsmål er, om det at vi har to istedet for det tilladte en hund, kan anses som grov misligligholdelse af ejerforeningens vedtægter og vi i den forbindelse kan blive tvunget til at fraflytte vores lejlighed?

Svar:

Kære Spørger

Der er desværre ikke et klart svar på spørgsmålet.

Ifølge ejerlejlighedsloven kan ejerforeningen pålægge en ejer at flytte, hvis ejeren gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen misligholdelse af sine forpligtelser over for foreningen eller et af dennes medlemmer. Om dette er tilfældet med jeres hundehold er en konkret vurdering.

I første omgang vil det kræve et flertal i foreningen, hvis I skal blive pålagt at flytte. Dernæst er det et spørgsmål, om der er tale om grov eller gentagen misligholdelse. Hvis hundene ikke er til gene over for beboerne ved støj, lugt, uhumskhed eller lignende, vil jeg være tilbøjelig til at mene, at der er ikke er tale om misligholdelse fra jeres side, som kan medføre krav om fraflytning. Dette støtter jeg på, at I har været i god tro ved købet som følge af udtalelsen fra formanden, samt at der generelt stilles strenge krav til fjernelse af en ejerlejlighedsejer end en lejer, og hvis der havde været tale om et lejeforhold, ville der konkret ikke være hjemmel til at kræve jeres fraflytning.

Med venlig hilsen / Best regards

Henrik Palmkvist
Dansk BOLIGadvokat, København


TILBAGE

Spørg BOLIG-brevkassen

Søg i brevkassen

Køb bolig
Sælg bolig
Andelsbolig
Sommerhus
Nybyggeri/ombygning
Leje
Erhverv
Tvangsauktion
Ejerforhold
Dokumenter
Fejl og mangler
Økonomi
Diverse