Hussalg til barn | Danske BOLIGadvokater
Rådgiverportalen

Hussalg til barn

15.08.2024 11:07:11

 

Spørgsmål:

I 2022 Maj, sælger min far og hans kone deres hus til konens søn for knap 1000.000 kr , den offentlige vurdering ligget på daværende tidspunkt på 3000.000 kr , de bliver i huset men som lejere hos konens søn. Min fars børn , min søster og jeg er ikke involveret på nogen måde. jeg ved min søster får forskuds arv løbende, jeg får ikke noget. men er det lovligt at sælge så langt under offentlig vurdering ? jeg mener man kun må sælge til max 15% undervurderingen, at ejndommen så er steget 1000.000 kr siden har formodentlig ikke noget at sige. Håber I kan afhjælpe min manglende forståelse

Svar:

Det er ikke ulovligt at sælge sit hus til en købesum, der ligger mere end 15% under den offentlige ejendomsværdi. Det kan dog have skattemæssige konsekvenser for køberen, idet købet kan indeholde et gavemoment, hvoraf køberen skal udrede gaveafgift.

Vær dog opmærksom på, at salg med lejere påvirker en ejendoms værdi nævneværdigt og som regel vil medføre, at købesummen skal være lavere end et salg i fri handel uden lejeforhold. Der kan også være særlige vilkår i handlen eller lejeforholdet, der udgør en byrde, og som derfor trækker købesummen yderligere ned. Det kan f.eks. være, hvis lejeforholdet er uopsigeligt, eller hvis lejen er særlig lav.

Det er således en helt konkret vurdering, hvad der udgør en passende købesum, og om handlen indeholder et gavemoment eller ej.

Med venlig hilsen / best regards

Henrik Palmkvist
Advokat (H)


TILBAGE

Spørg BOLIG-brevkassen

Søg i brevkassen

Køb bolig
Sælg bolig
Andelsbolig
Sommerhus
Nybyggeri/ombygning
Leje
Erhverv
Tvangsauktion
Ejerforhold
Dokumenter
Fejl og mangler
Økonomi
Diverse