Spørgsmål
Kære BOLIGadvokat
Hvad kan man gøre hvis ejerforeningen ikke opretholder deres pligt til vedligeholdelse jf. vedtægterne. Hvor kan man klage eller hvad kan man gøre. Konkret handler det om at der i vedtægterne ikke står specifikt at man som ejer selv skal stå for udskiftningen af altandøren, derimod står der meget specifikt at man selv skal udskifte vinduerne. Ejerforeningen nægter at skifte altandøren og tolker vedtægterne udenfor det specifikt beskrevet og læser det som at altandøren siddestilles eller er som et vindue. Jeg mener derimod at vedtægterne specifikt skal beskrive hvis og i så fald en ejer har vedligeholdelse pligten udvendigt og på hvilke bygningsdele som de også har gjort. Jeg mener derfor ikke at der så kan tolkes på vedtægterne. Er jeg forkert på den eller er der hold i mine argumenter. Hvis der skulle være noget at komme efter hvor skal jeg så gå hen når administratoren blot afviser og sige at sagen er afsluttet.
Svar
Kære spørger
Uden at kende de konkrete vedtægter er det sædvanligt, at vedligeholdelsespligten for en ejerforening dækker den ydre ”klimaskærm” – altså mursten/tag/vinduer/ydre døre m.m..
Det må dog være ejerforeningens ret at foretage eventuelle udskiftninger eller reparationer, når det findes hensigtsmæssigt både ud fra en praktisk og økonomisk betragtning.
Måske kan det være årsagen til at administrator mener, at ”sagen er lukket”, – men du bør forelægge det konkrete spørgsmål for Generalforsamlingen eller efterfølgende en boligadvokat, hvis du ikke kan acceptere foreningens holdning.
Med venlig hilsen
Erik Turley
Advokat (H)