Spørgsmål:
Min mand og jeg vil gerne købe en andelsbolig.
Vi har kigget andelsboligforeningens gældspapir igennem, men er i tvivl om, hvad det får af konsekvenser for os. Andelsboligforeningen har gæld i ejendommen hos Nykredit. Der står under rubrikken i gældspapirerne: Personlig ansvar: Ingen.
Hvad betyder det for os, hvis andelsboligforeningen skulle gå konkurs?
Svar:
Kære spørger
Oplysningen om, at I ikke hæfter personligt indebærer, at I alene hæfter med jeres indskud over for Nykredit, hvis boligforeningen tages under konkursbehandling.
Oplysninger som den refererede bør imidlertid ses i foreningens sammenhæng, og jeg vil altid tilråde, at en andelsboligkøber rådfører sig med en boligadvokat. Så bliver alle sten vendt.
Med venlig hilsen
Anders Welding
Dansk BOLIGadvokat, Amager