Spørgsmål:
Jeg påtænker at købe en fleksbolig, hvor fleksboligstatus følger huset uden tidsbegrænsning og ikke personen.
Inden jeg køber, er jeg i tvivl om kommunen senere hen har mulighed for at genindføre bopælspligt i området og, at kommunen derved kan ændre min fleksboligstatus som følger huset, såfremt jeg senere hen påtænker at sælge huset. Hvis fleksboligstatus følger huset er jeg så sikret fremadrettet?
Svar:
Kære spørger
Der er mange formuleringer af tilladelser til etablering af flexboliger – og du bør få tjekket den aktuelle tilladelse for det pågældende hus sammen med en boligadvokat i forbindelse med gennemgangen af købsaftalen og de mange bagved liggende bilag.
Er du frit stillet til i givet fald at leje ejendommen ud – eller hvad sker der, hvis du ønsker at ændre ejendommens status til f.eks. helårsbolig ?
Sammen med formuleringen af den manglende tidsbegrænsning er det nogle af de spørgsmål, som du bør søge nærmere afklaring på – men udgangspunktet ser positivt ud.
Med venlig hilsen/Kind regards
Erik Turley, advokat (H)
Dansk BOLIGadvokat, Hillerød