Spørgsmål:
Har lige købt et hus, hvor der er en tilbygning som er bygget sammen med huset, hvor der er badeværelse, gang og bryggers, men tilbygningen er registreret som et udhus?
Hvordan kan jeg finde ud af hvorfor at det er registreret som udhus og ikke til beboelse?
Svar:
Kære spørger
Det fremgår normalt af BBR-meddelelsen. Kommunens registreringer af de enkelte ejendomme er ikke altid a jour, hvorfor du i tvivlstilfælde kan forhøre dig nærmere i kommunens byggesagaafdeling. Her vil du også kunne se ansøgninger, byggetilladelser m.v.
Med venlig hilsen
Anders Welding
Dansk BOLIGadvokat, Amager