Spørgsmål:
Kære Danske Boligadvokater
Vi ejer en ideal anpart i et tofamiliehus (villa) på Amager. Den anden anpartshaver (overboen) har haft sin anpart til salg en halvt år og er fraflyttet. Det går ikke så godt med at få den solgt, og hun har nu udlejet sin anpart uden at spørge endsige informere os. Der star ikke noget om ud-/fremleje i vores samejeoverenskomst. Må hun det? Hvilket lovgrundlag er gældende når der ikke star noget i samejeoverenskomsten, der giver hende ret til fremleje eller det modsatte?
Svar:
Kære spørger
Der er som udgangspunkt intet til hinder for, at en ejer af en ideel anpart udlejer den lejlighed, som den pågældende ifølge samejets brugsretsbestemmelser råder over.
Hvis ikke der er forbud mod dette i en mellem samejerne oprettet aftale (samejekontrakt) eller hvis der ikke er andre regelsæt, f.eks. servitutbestemmelser, der forbyder dette, kan I ikke modsætte jer udlejning.
Med venlig hilsen
Anders Welding
Dansk BOLIGadvokat, Amager