Kan vi opnå flexbolig, imens gården løbende renoveres? | Danske BOLIGadvokater
Rådgiverportalen

Kan vi opnå flexbolig, imens gården løbende renoveres?

27.04.2021 08:35:51

 

Spørgsmål:

Vi er en familie, der har udset os en gammel gård i Horsens i udkanten af byen (landzone med bopælspligt) med en del jord – fugleflugt 2,5 km fra nuværende bolig i byzone.

Gården er i dårlig stand, og ejendomsmægleren foreslår nedrivning, da det vil være for dyrt at renovere for at opnå tidssvarende isolering og energi forbrug.

Nedrivning og nybyg beløber sig desværre til ml 5-6 MILL for at få gård, der har samme størrelse som egen villa i dag, og med stort garageanlæg, samt staldbygning til hest.

I forhold til boligpligt, vil hesten vil straks flytte ind og vi vil have daglig gang på gården.

Grundet boligens dårlige stand, (gården beboes dog i dag), vil vi ikke overnatte på stedet.

Vi vil gerne vide, om det er muligt at opnå flexbolig, eller opfylde bopælspligten fra vores egen villa nogle år, mens gården løbende renoveres, eller skal en af os flytte adresse til stedet, vil det være nok for at opret holde bopælspligten, når vi er dagligt på gården ?

Den eksisterende gård er sammenbygget med gammel stald, som vi gerne vil ombygge til garageanlæg for at bevare noget af gårdens historie (og da der ikke er samme isoleringskrav som til bolig, vil det være en fin løsning).

Kan vi på nogen måde undgå flytning til adressen og salg af vores nuværende villa, og det at skulle bo i skurvogn i flere år med 2 store teenage børn.

Vi vil gerne vente med tilflytning til stedet er fuld renoveret og nyt stuehus etableret.

Svar:

Kære Spørger

Det lyder ganske rimeligt, det du spørger om.

Det vil afhænge af Kommunen, om I får en flex-bolig tilladelse.

En anden mulighed er jo, at I først flytter ind officielt og først anmelder til folkeregisteret når ombygningen er helt færdig.

Det vil være det man ofte gør i en sådan situation.

I er ikke forpligtet til at bebo boligen før den er helt klar.

Med venlig hilsen

Thomas Damsholt

Dansk BOLIGadvokat, Lyngby


TILBAGE

Spørg BOLIG-brevkassen

Søg i brevkassen

Køb bolig
Sælg bolig
Andelsbolig
Sommerhus
Nybyggeri/ombygning
Leje
Erhverv
Tvangsauktion
Ejerforhold
Dokumenter
Fejl og mangler
Økonomi
Diverse