Spørgsmål:
Vi er et ældre ægtepar, der ejer hus i Vejen. Vi ønske at købe et hus i Bredballe i Vejle tæt ved vandet, men stadig parcelhus, som vi måske om nogle år vil bruge til fast bopæl.
Må vi købe uden at have fast bopæl på adresse evt. lade den overgå til bolig flex ordning, og hvordan er reglerne her?
Svar:
Kære spørger
I kan muligvis købe ejendommen i Bredballe og anvende den som flexbolig. Men det kræver at man ansøger Vejle Kommune herom og får tilladelse hertil. Jeg anbefaler, at I kontakter Vejle Kommune og spørger til muligheden herfor, inden I køber huset – eller alternativt, at I får indsat som et forbehold i købsaftalen, at handlen er betinget af, at Vejle Kommune meddeler tilladelse til, at ejendommen kan anvendes som flexbolig.
Hvis I får tilladelse til flexbolig, vil i senere kunne ændre ejendommens status til jeres helårsbolig.
Med venlig hilsen
Rasmus Lindsten
Dansk BOLIGadvokat, Nykøbing F