Spørgsmål:
Hej,
Jeg har en ejerlejlighed til salg, og nu har en mulig køber meldt sig på banen. Men vedkommende kan først få lov til at købe lejligheden af sin bank om 1 år, pga. vedkommende skal have afsluttet sin uddannelse først. Den mulige køber ønsker nu at leje boligen og så købe den om 1 år.
Jeg ved, man kan lave en aftale om at leje med forkøbsret, men kan man også lave en aftale, der siger, at den mulige køber kan leje lejligheden i 1 år, og så skal han efterfølgende købe boligen, uden at han har mulighed for at springe fra? Jeg vil jo helst ikke stå i den situation, at køber springer fra undervejs.
Svar:
Kære Spørger
Det bliver meget svært at indgå en aftale nu om at køber skal være bundet af købet om 1 år.
Dette fordi køber i dag ikke er kreditgodkendt og du ikke har sikkerhed for at køber senere kan kreditgodkendes.
Køber kan også senere til sin bank oplyse at han ikke ønsker at købe lejligheden og så vil banken typisk nægte kreditgodkendelse, uanset købers økonomiske forhold har ændret sig.
Med venlig hilsen
Thomas Damsholt
Danske Boligadvokater, Lyngby