Spørgsmål:
Hejsa, den 1/8-24 overdrog vi vores hus til køberen. Køberen har stillet bankgaranti og foretaget deponering. Købers rådgiver har tilbageholdt 15.000 kr. uden konkretisering af hvorfor og som fortsat ikke er frigivet. Vores mægler har rykket for frigivelse flere gange uden reaktion. Hvad gør vi?
Svar:
Uden at kende handlens omstændigheder nærmere, så lyder det som om, at der er tale om et uberettiget tilbagehold i købesummen, idet jeg går ud fra, at et sådan tilbagehold ikke er aftalt imellem jer.
Købers rådgiver skal have et påkrav om at beløbet skal frigives inden for 10 dage, og hvis ikke det frigives, så må der udtages en stævning. Henset til beløbets størrelse, vil det være en stævning efter den forenklede småsagsproces. Jeg vil anbefale at du kontakter en BOLIGadvokat, der kan hjælpe med at forfølge dit krav.
Med venlig hilsen
Rasmus Lindsten
Advokat, associeret partner