Spørgsmål:
Jeg står og vil leje et hus. Lejeperioden er ubegrænset. På tinglysning.dk står huset som tvangsauktion. Jeg kan dog ikke finde det på nogen tvangsauktion. Men hvordan er stillet ved at flytte ind i et hus på tvangsaukgiob. Kan jeg opsiges selvom det er ubegrænset perioede eller skal den nye ejer overtage mig som lejer?
Svar:
Kære Spørger
Udgangspunktet er, at den nye ejer skal respektere lejekontrakten.
Men i nogle tilfælde kan du risikere en opsigelse med et års varsel. Det gælder f.eks., hvis panthavere overtager huset.
Pas på med at betale et for stort depositum eller forudbetalt leje i en periode over 3 måneder, da det kan blive tvivlsomt, om du så kan få disse penge retur ved lejeaftalens ophør.
Med venlig hilsen
Thomas Damsholt
Advokat (H) – Partner
Dansk BOLIGadvokat, Lyngby