Spørgsmål:
Hej, jeg er blevet tilbudt en lejebolig som kun jeg står på venteliste til, men som jeg på sigt ønsker at flytte ind i med min kæreste. Jeg lejer i forvejen en lejebolig i et andet boligselskab i samme kommune, så må jeg sige ja til den nye bolig, skrive min kæreste med på lejekontrakten og han flytter sin folkeregisteradresse til den nye bolig, samtidig med jeg beholder min nuværende lejebolig og folkeregisteradresse indtil vi skal flytte sammen i den nye lejebolig?
Svar:
Som udgangspunkt afhænger svaret på dit spørgsmål, om boligselskabet accepterer, at din kæreste skrives med på lejekontrakten. Da det er dig, der er opskrevet på venteliste, og dermed dig der er accepteret som lejer, kan det ikke kræves af udlejer, at din kæreste skrives med på lejekontrakten.
Udlejer kan imidlertid give tilladelse dertil.
Hvis udlejer giver tilladelse, kan du bibeholde din nuværende adresse, hvis din kæreste registeres på den nye bolig, da begge lejemål derved vil være registeret med folkeregisteradresse.
Vær opmærksom på, at du naturligvis må benytte lejemålet med din kæreste, også selvom han ikke står på lejekontrakten, da han vil være at betragte som en del af din husstand.
Med venlig hilsen
Cecilia Nakskov Veistrup
Advokat (L)