Spørgsmål:
Hvad skal man være ekstra opmærksom på som lejer af hus med forkøbsret?
Er der visse betingelser, som gør sig gældende, og hvilke ulemper/konsekvenser kan der være for lejer af huset?
Svar:
Kære spørger,
Der er ingen deciderede ulemper ved at være lejer med forkøbsret. Vær dog opmærksom på risikoen for, at udlejer sælger til anden side uden respekt af forkøbsretten. Dette kan man sikre sig mod ved at lade forkøbsretten tinglyse på ejendommen. Udlejer har pligt til at medvirke til tinglysningen i medfør af lejeloven.
Herudover skal det nævnes, at der er flere forsikringsselskaber, der ikke vil tegne ejerskifteforsikring til en køber, som hidtil har været lejer, men det er som regel muligt at finde et selskab, der vil tegne ejerskifteforsikring.
Med venlig hilsen / Best regards
Henrik Palmkvist
Danske Boligadvokater, København