Spørgsmål:
Ejerforeningen x består af 60 lejligheder.
En beboer har anfægtet lovligheden af 2 generalforsamlingsbeslutninger. opsætning af hjertestarter og ladestandere. Hjertestarteren blev besluttet af en enig generalforsamling sidste år og derfor opsat. Ladestanderne blev besluttet i år med simpelt flertal (dog 51/49). Investeringen udgør 100-120.000 og der er opnået tilskud fra ladestanderpuljen fra Bolig og planstyrelsen på 25 pct. (forslag 1)
Vedr lovligheden har transportministeren 2. sept 2020 i journal 2020-6473 anført, at han ikke mener, at § 4 i lov om ejerlejligheder forhindrer beslutningen. Ifølge beslutningen tages pengene som udlæg fra en vedligeholdelsespulje og afdrages med 50 kr pr kvartal pr ejer. Forslag 2 indeholdt en model, hvor en tilslutning kostede 7500 kr, hvorved udlægget på de 80-90.000 taget fra en vedligeholdelseskonto blev betalt over en årrække, kom ikke til behandling, da forslag 1 blev vedtaget.
Der er nu et ønske om en ekstraordinær generalforsamling for at få ændret vedtagelsen fra forslag 1 til 2. Ejeren, der anfægtede beslutningen, mener, at beslutningen er ulovlig, da det ikke er en opgave for foreningen, men accepterer forslag 2 sammen med flere andre. (anfægter her ikke lovligheden) Samtidig anfægtes, at beslutningen er vedtaget med simpelt flertal og ikke kvalificeret flertal spørgsmålene er nu – er investeringen i hjertestarteren lovlig – er investeringen i ladestandere lovlig (afhænger nok af en dom) – kræver forslag 1 kvalificeret /simpelt flertal – kræver forslag 2 kvalificeret /simpelt flertal .
Med venlig hilsen
Bestyrelsesformanden
Svar:
Kære spørger
Tak for dit spørgsmål.
For at kunne give dig en konkret og brugbar besvarelse vil det være nødvendigt, (1) at de formuleringen af de forslag, der er stillet på generalforsamlingen, og (2) kunne se ejerforeningens vedtægter.
Ovenstående skal du medbringe til en BOLIGadvokat, som vil kunne hjælpe dig/foreningen med svaret på spørgsmålet.
Med venlig hilsen
Rasmus Lindsten
Dansk BOLIGadvokat, Lolland Falster