Spørgsmål:
Vores rækkehus blev sat til salg hos Lokalbolig, som påstod at kunne sælge huset for kr. 2.695.000 inden 4 måneder til overtagelse 1. oktober.
4 måneder, og nogle dage senere, var prisen reduceret med 5,5% og ikke solgt, og kun 3 måneder til planlagt overtagelse.
Der har været 1482 “klik” til mægler, og 3.710 emnevisninger.
En tilsvarende bolig, med ringere beliggenhed, blev solgt på 3 uger.
Den hidtil længste liggetid i bebyggelsen er 74 dage, nu er vores oppe på 119 dage, og boligmarkedet “buldre” frem.
Kan jeg påberåbe mig mæglerens pligtforsømmelse på denne baggrund ?
Svar:
Kære Spørger
Hvis mægler ellers har gjort hvad han kunne, herunder vist huset frem og svaret på henvendelser, kan du ikke påberåbe dig pligtforsømmelse.
Med venlig hilsen
Thomas Damsholt
Dansk BOLIGadvokat, Kgs. Lyngby