Spørgsmål:
Jeg har som hustru modtaget stævning på epost i mit navn “m fl” (min mands navn) for påstået jordforurening af landbrugsejendom, som kun har været ejet af min mand (1968-2017).
Min mand har ikke modtaget stævning.
Er det juridisk korrekt fremgangsmåde, eller kan jeg afvise sagen?
Svar:
Kære Spørger
Man kan altid frit stævne en person, men hvis du aldrig har været ejer eller medejer af ejendommen, skal du nedlægge frifindelsespåstand, da du så ikke vil kunne gøres ansvarlig for evt. forurening.
Det kan gøres på sagsportalen www.minretssag.dk – hvis du ikke kan håndtere det da kontakt hurtigt en advokat og sørg for at overholde alle frister.
Med venlig hilsen
Thomas Damsholt
Dansk BOLIGadvokat, Lyngby