Naboen har bygget ind i skunken | Danske BOLIGadvokater
Rådgiverportalen

Naboen har bygget ind i skunken

07.10.2015 11:41:41

 

Spørgsmål:

Jeg bor i en ejerlejlighed th., og har i noget tid haft meget nemt ved at høre mine naboer der ligger mf. gennem det ene hjørne jeg har op mod deres lejlighed.

De har for nylig sat deres lejlighed til salg, og jeg i den forbindelse set at de har bygget ind i min skunk.
Jeg ved de har renoveret lejligheden inden for det seneste år, og må der have bygget ind i min skunk, da der ikke var det da jeg flyttede ind for 2 år siden.
De har i deres lejlighed lavet deres skunk ned til kip og har så udnyttet at jeg ikke har det samme i min lejlighed, da jeg har et hul rum bag væggen i min skunk. De har derfor bygget ca 50 cm ind i min skunk, som kun er adskilt ved en gips væg.
Ud over de ulovligt har taget brug af mine kvm, har det så også den gene at der kun er en gips væg som adskiller lejlighederne i det hjørne, som gør det utrolig lydt mellem lejlighederne.
Endvidere har jeg min tvivl om isoleringen og brandsikring også er gjort fyldestgørende efter de bygge forskrifter der foreligger ved væg til adskillelse af 2 nabo lejligheder.

Er i tvivl om hvordan jeg kan håndhæve et sådant ulovligt byggeri bliver rettet op?

Lad mig vide hvis i skal bruge mere information eller hvordan i mener man bør gå videre med dette?
På forhånd tak

Svar:

Kære spørger

Jeg vil anbefale dig at forelægge sagen for ejerforeningens bestyrelse. Bestyrelsen kan ligge inde med informationer om byggeriet, der kan gøre dig klogere på sagen.

Derudover – og eventuelt samtidig med – kan du kontakte byggesagsafdelingen i din kommune og forelægge dem sagen. Byggesagsafdelingen kan oplyse dig, om byggeriet er lovligt og om fornødent påbyde din nabo at lovliggøre forholdet.

Med venlig hilsen / Best regards

Henrik Palmkvist
Dansk BOLIGadvokat, København


TILBAGE

Spørg BOLIG-brevkassen

Søg i brevkassen

Køb bolig
Sælg bolig
Andelsbolig
Sommerhus
Nybyggeri/ombygning
Leje
Erhverv
Tvangsauktion
Ejerforhold
Dokumenter
Fejl og mangler
Økonomi
Diverse