Nedbrudt funktionsmørtel | Danske BOLIGadvokater
Rådgiverportalen

Nedbrudt funktionsmørtel

21.09.2021 14:13:40

 

Spørgsmål:

På vores nybyg, har vi netop haft 1 års gennemgang med byggefirma, der byggede huset.

Her meldte jeg ind, at vi har problemer med funktionsmørtel huset er fuget med.

Fuger har problemer med hærdning samt er sprunget og krakeleret hen over vinteren i større eller mindre omfang på alle husets facader.

Byggefirma vil ikke pt. anerkende, at der er tale om en anerkendelsesværdig mangel, da de har indgået en juridisk sag med fabrikanten af funktionsmørtlen.

Vi får derfor at vide, at vi må afvente resultatet af denne sag, inden byggefirma vil tage stilling til problematikken hos os og en evt. omfugning af huset.

Der er tegnet en byggeskadeforsikring, så spg. er, skal vi tage kontakt til byggeskadeforsikringen og anmelde sagen der, nu hvor byggefirmaet ikke pt. vil anerkende skaden?

Svar:

Kære Spørger

Ja, jeg synes, at I skal anmelde skaden til byggeskadeforsikringsselskabet.

Det kan formentlig lægge lidt pres på entreprenøren, ligesom det er sandsynligt, at forsikringsselskabet vil dække skaden, og I dermed kan få løst problemet.

Alternativt kan det være, at det kan medvirke til lidt fremdrift i sagen.

Med venlig hilsen

Henrik Palmkvist

Dansk BOLIGadvokat, København Ø


TILBAGE

Spørg BOLIG-brevkassen

Søg i brevkassen

Køb bolig
Sælg bolig
Andelsbolig
Sommerhus
Nybyggeri/ombygning
Leje
Erhverv
Tvangsauktion
Ejerforhold
Dokumenter
Fejl og mangler
Økonomi
Diverse