Spørgsmål:
Vi er 2 venne-par som bor i Jylland. P.g.a børn/børnebørn, som bor i Kbh. i og vores konsulentarbejde i hovedstaden, overvejer vi at købe en lejlighed i Kbh. i fællesskab, således at vi kan bruge den skiftevis eller samtidig. Vi ønsker ikke at flytte fra vore huse i Jylland.
Er det lovligt at én person fra hver familie lader sig folkeregistertilmelde i Kbh. og derved få bopælsret dér. Findes der et andet alternativ ?
(OBS ! vi ønsker ikke at købe en lejlighed uden bopælspligt)
Svar:
Kære Spørger
I må godt have to boliger, blot de ligger i hver sin kommune, som jo er tilfældet her, men kun hvis en/to af jer rent faktisk bebor dem begge, dvs. opholder sig og overnatter cirka halvdelen af ugens dage i hver af de to boliger.
I den omtalte situation skal de pågældende have deres adresse i den bolig, hvor de opholder dig mest, og hvis det er København, ser jeg ingen hindring heri.
Med venlig hilsen
Thomas Damsholt
Dansk BOLIGadvokat, Lyngby