Spørgsmål:
Hej, Min Mors bror er gået bort. I hans dødsbo ligger der en andelslejlighed som min datter gerne vil overtage. I vedtægterne står der flg.:’Overdragelse i lige linje(op/ned) samt søskende.’ Jeg fortolker det således at lige linje også gælder for de individer som er i lige linje med min mor, altså hendes børn og børnebørn. Men er det korrekt ?
Svar:
Umiddelbart vurderer jeg, at ordlyden af vedtægterne medfører, at du og din datter ikke vil kunne overtage andelsboligen.
Dette skyldes, at I ikke udgør familie i ”lige linje”, og at omtalen af ”samt søskende” fortolkningsmæssigt ikke rækker længere end til din mor, som var søskende til afdøde.
Såfremt I skulle være omfattet af bestemmelsen, skulle der være en markering af, at ”lige linje” også gjaldt søskende. Det er imidlertid ikke tilfældet.
Med venlig hilsen
Cecilia Nakskov Veistrup
Advokat (L)