Spørgsmål:
Min mor ønsker at sælge sin andelsbolig til sit barnebarn. Kan hun sælge den til en pris 15% lavere end andelsværdien, uden at det påvirker beskatningen?
Svar:
Kære spørger
Udgangspunktet er, at reglerne omkring overdragelse af en ejendom til 15 % under den seneste offentlige ejendomsvurdering, ikke finder anvendelse ved overdragelse af andelsboliger.
Det skyldes primært 2 forhold:
For det første anses en andelsbolig ikke for værende en fast ejendom. I en andelsboligforening vil den eneste faste ejendom være den eller de ejendomme, som andelsboligforeningen ejer. Den enkelte beboer i andelsboligforeningen har en brugsret til den enkelte andelsbolig – men ejer reelt ikke denne.
For det andet, så bliver den enkelte andelsbolig ikke vurderet af Vurderingsstyrelsen, og der foreligger derfor ikke en offentlig vurdering, som man kan ”tage” 15 % af.
Derfor er svaret på dit spørgsmål desværre nej – det kan ikke lade sig gøre.
Jeg vil dog anbefale, at du/i kontakter en BOLIGadvokat, og får rådgivning om, hvordan din mor kan tilgodese hendes barnebarn i en eventuel handel i øvrigt.
Med venlig hilsen
Rasmus Lindsten
Dansk BOLIGadvokat, Nykøbing F