Spørgsmål
Vi har købt hus på tvangsauktion for 1,5 mill. Størstebeløb/Rekvirentsalær er beregnet ud fra EV 2,2 mill. Har fået oplyst at salæret så efterfølgende. skal nedsættes i forhold til 1,5 mill. Er det korrekt ?
Svar
Kære Spørger
Det er vigtigt at gøre sig klart, at rekvirentens auktionsomkostninger er et på auktionen maksimalt skønnet beløb, og at rekvirentens salær for gennemførelse af tvangsauktionen er beregnet efter Dommerforeningens vejledende takster. Salærets endelige størrelse afhænger dog af buddets endelige størrelse, og af, hvor stor en andel af rekvirentens fordring der indfries. Dette gælder dog ikke, hvis sælger er et konkurs- eller dødsbo, eller er fortrinsberettiget (eks. skyldige ejendomsskatter), idet rekvirenten i disse tilfælde altid har krav på fuldt salær.
Rekvirentsalæret beregnes af budsummen, dog mindst af den seneste kontante ejendomsværdi med tillæg på 25% (minimumssalæret).
Der er en grundtakst på kr. 6.500 for beregningsgrundlag op til kr. 499.999, og en grundtakt på kr. 9.000 for beregningsgrundlag på kr. 500.000 og derover,- derudover tillægges yderligere 0,6% af beregningsgrundlaget.
Med venlig hilsen
Thomas Damsholt
Dansk BOLIGadvokat, Lyngby