Sælgers loyale oplysningsforpligtigelse | Danske BOLIGadvokater
Rådgiverportalen

Sælgers loyale oplysningsforpligtigelse

21.09.2021 14:29:23

 

Spørgsmål:

Vi overvejer at byde på en ejendom til salg.

Ved gennemgang af boligen blev det konstateret af vores byggesagkyndig, at der lå asbestrester på loftet – formentlig for en forkert udført tagrensning af et gammelt asbest-tag i sin tid. Dette har vi gjort mægler opmærksom på.

Er mægler forpligtet til at informere om dette forhold til alle andre mulige købere af boligen?

Og er sælger forpligtet til at give denne viden videre ved et evt. skifte til anden ejendomsmægler?

Vi ønsker at forholdet undersøges nærmere og at denne undersøgelse betales af sælger. Dette vil de nok kun acceptere, hvis de under alle omstændigheder skal lave lavet sådan en undersøgelse for at få boligen solgt til evt. 3. mand.

Svar:

Kære Spørger

Mægler har pligt til at oplyse køber om relevante forhold på ejendommen –  dvs. oplysninger mægler er i besiddelse af og som efter deres natur er oplysninger en gennemsnitlig køber bør have.

Det falder det konstaterede ind under.

Du har som sælger en loyal oplysningsforpligtelse over for en køber af samme udstrækning. Tilsidesættes denne forpligtigelse kan du gøres erstatningsansvarlig overfor køber for det tab køber måtte tåle til korrekt håndværksmæssig udbedring.

Du er derfor også forpligtet til at orientere en anden mægler om forholdet.

Med venlig hilsen,

Dennis Holm Pedersen

Dansk BOLIGadvokat, Kgs. Lyngby


TILBAGE

Spørg BOLIG-brevkassen

Søg i brevkassen

Køb bolig
Sælg bolig
Andelsbolig
Sommerhus
Nybyggeri/ombygning
Leje
Erhverv
Tvangsauktion
Ejerforhold
Dokumenter
Fejl og mangler
Økonomi
Diverse