Skal der være en generalforsamling for at vedtage en vedligeholdelsesdag? | Danske BOLIGadvokater
Rådgiverportalen

Skal der være en generalforsamling for at vedtage en vedligeholdelsesdag?

11.07.2022 14:07:21

 

Spørgsmål:

Kære BOLIGadvokat

Vi er en grundejerforening og har flere mindre fællesarealer, som foreningen har ansvaret for at vedligeholde i fællesskab.

Ved udkørsel af vores grundejerforening, er der et fællesareal på hjørnerne af vejen, som vi skal have ordnet.

Der er rigtig dårligt udsyn for bilister og fortovet er ikke gangbart.

Den vej, som vi kører ud på, er meget trafikeret og folk overholder ikke hastighedsbegrænsningerne.

Derfor er det vigtigt, at det bliver gjort. Lige nu er det et væld af selvsåede træer, buske og ukrudt.

Vi har i bestyrelsen talt om at ordne områderne på en fælles arbejdsdag i foreningen, men jeg er usikker på, hvordan det skal vedtages og hvad der skal laves.

Er det nødvendigt at indkalde til ekstraordinær generalforsamling, eller kan vi gøre det på en anden måde? Hvem må beslutte hvad og hvordan?

Svar:

Kære Spørger

Du skriver at foreningen har ansvaret for at vedligeholde, hvorfor det er min opfattelse, at foreningens bestyrelse selv kan træffe beslutning om, at det omtalte areal skal ordnes på en kommende fælles arbejdsdag.

Bestyrelsen kan eventuelt orientere foreningens medlemmer herom i god tid inden, og dermed indrette sig, såfremt der skulle komme flere indsigelser fra medlemmerne herpå.

I det tilfælde kan det overvejes at bringe emnet op på generalforsamling.

Hvis der mod forventning står angivet i foreningens vedtægter, at vedligeholdelsesarbejder skal besluttes af generalforsamlingen, må dette naturligvis følges, men dette må høre til undtagelserne.

Med venlig hilsen

Cecilia Veistrup

Dansk BOLIGadvokat, Hillerød


TILBAGE

Spørg BOLIG-brevkassen

Søg i brevkassen

Køb bolig
Sælg bolig
Andelsbolig
Sommerhus
Nybyggeri/ombygning
Leje
Erhverv
Tvangsauktion
Ejerforhold
Dokumenter
Fejl og mangler
Økonomi
Diverse