Skal vi begge underskrive skødet? | Danske BOLIGadvokater
Rådgiverportalen

Skal vi begge underskrive skødet?

29.01.2024 08:49:24

 

Spørgsmål

Kære BOLIGadvokater.

 

Min mand og jeg har kig på et hus, men min mand arbejder med en gæld som kan skabe problemer hvis han står som medejer på huset. Vi vil derfor gerne at jeg står alene på skødet, selvom vi begge tager lån til huset, indtil han er færdig med hans gæld. Men er det muligt at kun den ene underskriver skødet, når vi begge låner til det?

 

Svar:

 

Kære spørger

Der er ikke noget til hinder for, at kun en af jer skriver under på købsaftalen og efterfølgende på skødet.
Dermed bliver den pågældende i realiteten ene-ejer af ejendommen. Hvis I er gift indgår ejendommen i det normale formuefællesskab, men således at alene ejerens eventuelle kreditorer kan foretage udlæg i ejendommen. Hvis I er papirløst samlevende, og kun den ene af jer ejer ejendommen, er det samme tilfældet.

Noget helt andet er, om kreditforeningen kræver, at ejer og låntager er den/de samme, altså at de der låner, også er dem der står som ejere af det aktiv, der lånes penge til. Hvis det ikke er tilfældet, kan der internt være grund til at klarlægge, hvordan og af hvem, der betales udgifter vedr. ejendommen. I denne forbindelse skal det erindres, at din mand under alle omstændigheder skulle betale en husleje, så at den måske indgår som en del af husstandens samlede økonomiske flow er nok kun interessant for jer selv. Så det er kreditforeningens krav, der for mig at se kan være afgørende.

 

Med venlig hilsen
Erik Turley
Advokat (H)

 


TILBAGE

Spørg BOLIG-brevkassen

Søg i brevkassen

Køb bolig
Sælg bolig
Andelsbolig
Sommerhus
Nybyggeri/ombygning
Leje
Erhverv
Tvangsauktion
Ejerforhold
Dokumenter
Fejl og mangler
Økonomi
Diverse