Spørgsmål
Kære Boligadvokaten,
I vores ejerforening, som består af tre lejligheder, har vi planer om at opføre en tilbygning, så hver lejlighed får to ekstra værelser. Det er et fælles projekt og derfor vil alle aftaler blive indgået med ejerforeningen og alle regninger sendes til ejerforeningen. Mit spørgsmål går på, hvad vi kan gøre for at sikre hinanden økonomisk, så vi ikke risikerer at skulle hæfte for hinandens dele af regningen, når nu der er solidarisk hæftelse i en ejerforening? På forhånd tak
Svar
Kære spørger
Der er flere måder at sikre hinanden, og valget heraf må bero på størrelsen af jeres respektive forpligtelser og jeres økonomiske formåen.
I en situation som jeres ville det være naturligt, at hver ejerlejlighedsejer stiller bankgaranti over for foreningen til sikkerhed for betaling af sine forpligtelser. Alternativt kan beløbet indbetales til ejerforeningen på forhånd.
Med venlig hilsen / Best regards
Henrik Palmkvist
Dansk BOLIGadvokat, København