Spørgsmål:
Kære BOLIGadvokat
Jeg købte i 1994 en ejerlejlighed.
I 2022 har foreningen bestemt, at vores små haver til ejerlejligheden skal tinglyses. Vi skal også betale et beløb for at have den.
Der er gået 27 år siden jeg købte lejligheden.
Hvem har pligt til at fastsætte reglerne for haven – er det ejendomsmægleren eller ejerforeningen?
I den tid jeg har boet i lejligheden, har jeg fået lavet ny terrasse, plantet æbletræ og lavet havelåge.
Er det ikke lidt for sent at komme og forlange det? Hvem betaler mine udgifter, hvis de inddrager min have/terrasse ?
Svar:
Kære Spørger
Det er vanskeligt at svare, da jeg ikke kender det opr. aftalegrundlag og vedtægterne.
Men hvis du har haft eksklusiv brugsret til haven uden at betale for det, og den nuværende sag alene drejer sig om tinglysning af den eksklusive brugsret, så mener jeg ikke ejerforeningen nu kan forlange særskilt betaling.
Med venlig hilsen
Thomas Damsholt
Dansk BOLIGadvokat, Kgs. Lyngby