Spørgsmål:
Vi har i forbindelse med et dødsfald i familien solgt et hus som afdøde boede i. For at denne handel kunne falde på plads måtte vi imidlertid købe det hus som køber havde til salg – da de ellers ikke kunne overtage det hus vi solgte.
Nu skal vi så sælge dette hus – som vi IKKE har beboet …
Kan man så stadig få udarbejdet tilstandsrapport?
Vi kan jo ikke sagligt besvare de spørgsmål som man normalt ville kunne svare på efter at have boet i huset?
Svar:
Kære Spørger,
Der kan forventeligt laves tilstandsrapport.
Således følger det af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse af lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. (“Forbrugerbeskyttelsesloven”), at loven finder anvendelse, hvis enten ejendommen hovedsagelig anvendes til beboelse for jer som sælger eller hovedsagelig er bestemt til beboelse for køber.
Har man ikke beboet ejendommen kan man imidlertid ikke udfylde de sælgeroplysninger, der fremgår bagerst i tilstandsrapporten, hvilket der må relevant oplyses om baggrunden for overfor køber.
Med venlig hilsen
Rasmus H. E. Agathon
Dansk BOLIGadvokat, Frederiksberg