Spørgsmål
Kære BOLIGadvokat,
Vi bor i etageejendom/etagelejligheder, hvor nogle af lejlighederne har karnapper. Stålet i karnapperne er blevet for rusne, og karnapperne skal derfor tages ned. De lejligheder, som har karnapper, vil gerne have opsat nye. Er dette en del af ejerforeningens vedligeholdelsespligt eller påfalder disse omkostninger de enkelte lejligheder ned karnapper? Henholdsvis i forhold til nedtagning og opsætning af nye karnapper? Ejerforeningen har standardvedtægter, bortset fra at der står, at vedligeholdelse af altaner påfalder den enkelte lejlighedsejer.
Svar
Kære spørger,
”Hvis ”altan” skal opfattes som det samme som ”karnap”, synes det at fremgå, af det du refererer fra vedtægterne, at den enkelte lejers forpligtelse evt. også omfatter altan/karnap.
Det forekommer mig dog at være usædvanligt, idet foreningen/ejer normalt forestår al udvendig vedligehold bl.a. for at sikre, at ejendommens ydre skal er intakt og velvedligeholdt.
Evt. udskiftning indeholder ligeledes risiko for beskadigelse af ejendommen.
Du opfordres derfor til at kontakte en boligadvokat for en specifik stillingtagen til indhold af lejevilkår/vedtægter m.m., så du sikres et konkret svar.”
_________________________________________________
Med venlig hilsen
Erik Turley
Advokat (H)