Udskiftning af opgangsdør – ejer eller ejeforeningens ansvar? | Danske BOLIGadvokater
Rådgiverportalen

Udskiftning af opgangsdør – ejer eller ejeforeningens ansvar?

17.10.2024 12:24:26

 

Spørgsmål:

Hej Danske Boligadvokater Jeg er formand i en mindre ejerforening der skal have renoveret fortrappen. I den forbindelse, er der blevet gjort opmærksom på, at opgangsdøren ind til stuen ikke er af samme type som de resterende døre i opgangen. Det vil flertallet i ejerforeningen gerne ændre på, men en enkelt ejer mener at denne udgift står for ejers egen regning. Skal udskiftningen af denne dør ske på ejers eller ejerforeningens regning? Vores vedtægter er blot normalvedtægterne for ejerforeninger, og da ejer har det indvendige vedligehold af døren, og ejerforeningen den ydre, er vi nu kommet i tvivl om hvem regningen retmæssigt bør lande hos hvis hele døren udskiftes. Håber i kan hjælpe med vores spørgsmål.

Svar:

Jeg er lidt i tvivl om, hvilken dør der er tale om – om det er en dør, der er inde i en ejerlejlighed, eller om det er en dør ind til ejerlejligheden, eller om det er hoveddøren der er tale om.

Når det kommer til døre, så er reglen, at hvis døren vender ud mod et fællesareal, det kunne for eksempel være hoveddøren mod vejen, eller døren ind til den enkelte ejerlejlighed, så er udgangspunktet, at det er ejerforeningen, der skal bære udgiften til en udskiftning/fornyelse.

Med venlig hilsen

Rasmus Lindsten
Advokat, associeret partner


TILBAGE

Spørg BOLIG-brevkassen

Søg i brevkassen

Køb bolig
Sælg bolig
Andelsbolig
Sommerhus
Nybyggeri/ombygning
Leje
Erhverv
Tvangsauktion
Ejerforhold
Dokumenter
Fejl og mangler
Økonomi
Diverse