Spørgsmål:
Min datter har en vandskade fra sin overbo.
Jeg ringer til formand for andelsboligforeningen og spørger, om han vil lukke for vandet.
Han går så ned til min datter, som er højgravid uden nogen form for beskyttelse (mundbind osv), kommer så igen med en lille affugter og siger, at det ikke er så slemt, og at det bare er vand fra en vaskemaskine.
Jeg ringer så til formanden og påtaler, at det er en stor skade, der bliver så ringet til forsikringen, som bruger 4 dage på skaden og siger, at den er dækket af dem, og hun skal genhuses.
I denne tid mener jeg, at formanden ikke kan have adgang til lejlighed uden nogen form for beskyttelse.
Hvad mener I, vi skal gøre i denne sag?
Svar:
Kære spørger
Lejelovens almindelige regler om udlejers adgang finder anvendelse, hvis ikke andet er fastsat i vedtægterne.
Det betyder, at han i en hastende sag som denne skal have adgang til boligen.
Det er dog vigtigt at fastholde at sundhedsstyrelsen anbefalinger skal følges – også i denne situation.
Der kan klages til bestyrelsen over det passerede og din datter kan på kommende generalforsamling udtrykke kritik.
Valg af formand er jo en demokratisk beføjelse, så din datter kan jo prøve, om der kan skaffes flertal for en ny formand.
Med venlig hilsen
Dennis Holm Pedersen
Dansk BOLIGadvokat, Kgs. Lyngby