Spørgsmål:
Hej Danske BOLIGadvokater
Vi købte en villalejlighed for ca. 9 mdr. siden i februar måned.
Den var kold, da vi overtog den, og vi satte varme på, men det virkede ikke. Vi indmeldte dette til både mægler og vores advokat, som mægler havde instrueret os i at gøre indenfor 48 timer efter overtagelse – hvilket vi nåede.
Vi har haft to forskellige VVS’eren ude, fået skiftet en beholder på varmeanlægget, luftet ud i radiatorerne, løsnet stiften/ventilen, men det har ikke hjulpet.
Hvor står vi nu og hvad skal/kan vi gøre herfra?
Tak.
Svar:
Kære Spørger
I er noget sent ude i forhold til sælger.
I bør få en fagmand ud og gennemgå hele opvarmningsinstallationen.
I kan så senere prøve at rejse krav overfor sælger, men det kan blive vanskeligt.
Med venlig hilsen
Thomas Damsholt
Dansk BOLIGadvokat, Kgs. Lyngby