Vedr. hund i ejerlejlighed | Danske BOLIGadvokater
Rådgiverportalen

Vedr. hund i ejerlejlighed

15.08.2024 11:19:50

 

Spørgsmål:

Hej Danske Boligadvokater Jeg er lige indflyttet i helt ny ejerlejlighed. Ejerforeningen er først ved at blive dannet. Jeg er flyttet ind med min lille hund. På mødet vedr Ejerforeningen forleden, var der en der stillede forslag til, at der ikke måtte være hunde i lejlighederne. Så min egen hund kan jeg jo godt beholde, da jeg er flyttet ind med den før den evt vedtagelse. Men jeg går i tanker om at få hvalpe med min hund. Må jeg godt det, hvis forslaget bliver vedtaget? Et andet spørgsmål er, hvad nu når vi nuværende hund dør engang, må jeg så godt anskaffe en ny, selvom forslaget er vedtaget?

Svar:

Jeg lægger til grund, at du ikke selv skal beholde hvalpene, men at du vil afhænde disse hurtigst muligt. På denne baggrund er det min vurdering, at det er tilladt for dig at få hvalpe, idet hensigten ikke er at holde hund (få flere hunde), og da hvalpene kun vil være hos dig kortvarigt.

Om du må erstatte din hund med en ny hund, når den nuværende dør, er forbundet med usikkerhed. Jeg mener ikke, at retsstillingen er klar på området. Derfor kan jeg ikke svare hverken ja eller nej til spørgsmålet. Det er min personlige opfattelse, at du godt må anskaffe en ny hund til erstatning af den gamle, fordi du erhvervede ejerlejligheden under sådanne forudsætninger. Skulle der opstå tvist herom, vil det dog i sidste ende være Retten, der skal afgøre spørgsmålet. Udfaldet heraf kan jeg desværre ikke forudsige. Sagen kan være principiel, og i så fald kan en sådan sag gå helt til Højesteret, inden vi kan være sikre på resultatet.

Med venlig hilsen / best regards

Henrik Palmkvist
Advokat (H)


TILBAGE

Spørg BOLIG-brevkassen

Søg i brevkassen

Køb bolig
Sælg bolig
Andelsbolig
Sommerhus
Nybyggeri/ombygning
Leje
Erhverv
Tvangsauktion
Ejerforhold
Dokumenter
Fejl og mangler
Økonomi
Diverse