Spørgsmål:
Hej. Har det nogen økonomiske konsekvenser at min voksne søn har sin adresse hos os. Han betaler ikke leje.
Svar:
Det vil ikke have økonomiske konsekvenser for dig, at din voksne søn har sin adresse hos jer, så længe han bor sammen med jer som en del af husstanden. Hvis han dog lejer en del af jeres bolig, som fremstår som en selvstændig bolig, og som I i princippet kunne have haft lejet ud til anden side, kan det dog have økonomiske konsekvenser. I så fald kan I blive beskattet af en fiktiv lejeindtægt.
Med venlig hilsen / best regards
Henrik Palmkvist
Advokat (H)