Bliv medlem af yngre Danske BOLIGadvokater – YDBA | Danske BOLIGadvokater
Rådgiverportalen

Bliv medlem af yngre Danske BOLIGadvokater – YDBA

Danske BOLIGadvokater har lanceret et nyt netværk målrettet yngre advokater og fuldmægtige – under 40 år – i advokatbranchen. Et netværk, som Dreyers Fond har bevilget et legat. Netværket kaldes YDBA, som er en forkortelse af Yngre Danske BOLIGadvokater.

Formål
Formålet med netværket er bl.a. gennem faglige arrangementer, debatter og sparring blandt deltagerne at medvirke til en generel styrkelse af specialområdet, for derigennem at gøre det mere attraktivt for yngre advokater og advokatfuldmægtige at specialisere sig inden for bolighandel.

Hvad får man som medlem af YDBA?

Medlemmerne af netværket får som udgangspunkt følgende:

  • 2 årlige netværksmøder med fagligt indhold
  • 1 – 2 årlige netværksmøder online
  • Mulighed for at videreudvikle sine kompetencer i et fagligt og socialt netværk
  • Adgang til lukket Facebook-gruppe for YDBA for erfaringsudveksling og mulighed for sparring
  • Faglige informationer – via nyheder som lægges på den særlige Facebookgruppe

Det er vigtigt at understrege, at man som medlem af YDBA, ikke kan markedsføres sig som medlem af Danske BOLIGadvokater med mindre man samtidig er indmeldt som ordinært medlem af foreningen.

Pris

Yngre advokater (op til 40 år) og fuldmægtige fra såvel DBA-medlemsfirmaer som andre advokatfirmaer kan melde sig ind i netværket mod betaling af et årskontingent på kr. 5.000 ex. moms.

Bliv medlem af YDBA